APOKATASTASE

 

Symboler
Symboler
Den ægte Thema Mundi

Den mest meningsfulde klassiske værdighed er hjemstedet. Her er karakteristika ved planet og stjernetegn mest ens. Hvis man sammenligner beskrivelsen af ​​et tegn og dets lineal i astrologisk litteratur, bekræftes det enstemmigt. Rækkefølgen af ​​domicilernes planeter er også harmonisk repræsenteret af planetenes rækkefølge efter afstand til solen (Sol - Kviksølv - Venus - Mars - Jupiter - Saturn) og planetenes rækkefølge efter bevægelseshastighed (Månen - Kviksølv - Venus - Mars - Jupiter - Saturn). I det første tilfælde kan månen ikke integreres logisk, og i det andet tilfælde kan solen ikke integreres logisk. Således er rækkefølgen af ​​det klassiske domicil-eksilsystem - som Johannes Kepler indså - kun næsten fuldstændig.

De nyopdagede planeter Uranus og Neptun og dværgplaneten Pluto har hurtigt vist deres forhold til stjernetegn. Ligheden mellem Uranus og Vandmanden, Neptun og Fiskene og Pluto og Skorpionen er indlysende. Imidlertid er en harmonisk bopælsorden næsten fuldstændig ødelagt af det. Det, der er tilbage, er et system - hvis du stadig kan kalde det et system - med mange spørgsmålstegn.


Opretter domicilerne et system uden lovlighed og med tilfældige foreninger?

 

- Tre tegn har nu to linealer. Hvad med de andre ni tegn?

- Hvordan deler to planeter deres styring af et tegn?

- Når to planeter deler styret af et tegn, er en af dem mere ens med hensyn til egenskaber?

- Hvis ja, hvilken?

- Har hvert tegn kun en lineal, og klassikeren skal falme?

- Hvorfor er der tolv tegn, men kun ti herskere?


Hvis vi igen sammenligner den sædvanlige beskrivelse af planeter og stjernetegn, bliver det klart: Saturn svarer mere til Stenbukken som Vandmanden, Jupiter mere til Skytten end Fiskene og Mars mere til Vædderen som til Skorpionen. Man vidste det allerede før opdagelsen af Uranus. Uranus svarer til Vandmanden, Neptun til Fiskene, Pluto til Skorpionen, solen til Leo og månen til Kræft. Kviksølv svarer mere til Tvillingene som til Jomfruen og Venus mere til Vægten end til Tyren (kapitel 2.2.2.2). Den klassiske tildeling fra dele af kroppen til planeter og tegn tydeliggør rigtigheden af denne vurdering. Uden herskere er stjernetegnene Tyren og Jomfruen. Her er den mest gennemførlige regel af to ukendte planeter. Således har vi i astrologien to Higgs-partikler (kapitel 2.2.2).


Indtil opdagelsen af ​​Uranus troede ingen, at der var uopdagede planeter. Siden da har det ændret sig. Astronomerne havde heller ikke helt givet op med ideen om at søge efter ukendte planeter i vores solsystem. Planet X, den formodede hersker over Tyren, kalder jeg foreløbig Faunus. Faunus 'natur tilnærmer sig meget Tyrens natur (kapitel 1.13). Planet Y, Jomfruens hersker, kalder jeg foreløbig Iustitia. Iustitias natur tilnærmer sig jomfruens natur meget (kapitel 1.14). Ved hjælp af disse to hypotetiske astrologiske Higgs-partikler har vi endelig en perfekt harmonisk domicilallokeringssekvens. Denne serie (Orbitstørrelse: Måne - Kviksølv - Venus - Mars - Jupiter - Saturn - Uranus - Neptun - Pluto - Faunus - Iustitia - Sol) forudsætter, at planeterne X og Y er uden for Plutos kurs (kapitel 2.2.2.1). Serien begynder ved månen, som har den mindste bane, og snor sig op gennem de aktive tegn til Saturn. Fra Uranus ned gennem passive tegn ned til solen med den største bane.

 

Domicil for de tolv primære planetariske principper Symmetrisk arrangement af linealen

Dette symmetriske arrangement krystalliserede 1974, i det første år af min forskning inden for dette område.

Derfor har hver planet de største ligheder med tegnet på sin bopæl. Man kendte allerede syv tildelinger (Mars-Aries, Mercury-Gemini, Moon-Cancer, Sun-Leo, Venus-Libra, Jupiter-Sagittarius, Saturn-Capricorn) i den klassiske astrologi. Tre tildelinger (Uranus-Vandmanden, Neptun-Fiskene, Pluto-Skorpionen) er kun velkendte i moderne astrologi. Og to tildelinger (Faunus-Taurus, Iustitia-Virgo) er nye. I modtegnene kan man finde den første eksil.